Feedback
Del
En arbejdsulykke eller en erhvervssygdom?
Et eksempel på en artikel fra SKADEGUIDEN

Hvad er forskellen på en arbejdsulykke og en erhvervssygdom?

 

Der findes to slags arbejdsskader – arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Reglerne er lidt forskellige afhængige af om det er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, men der hvor den største praktiske forskel er, er i selve sagsbehandlingen af sagen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stiller simpelthen nogle forskellige spørgsmål undervejs afhængig af hvordan din skade er blevet anmeldt.

Du kan her enten se en video om emnet - eller læse en artikel om samme

 

Men hvad er så forskellen på en arbejdsulykke og en erhvervssygdom?

 

Arbejdsulykker er helt klassisk, hvor skadelidte eksempelvis er faldet ned fra en stige og brækker benet.

Arbejdsulykker er i Arbejdsskadesikringsloven beskrevet som:

”Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage”.

 

Erhvervssygdomme er derimod, hvor det eksempelvis er gennem mange års hårdt arbejde, som er årsag til eksempelvis slidgigt i begge hofter.

Erhvervssygdomme er Arbejdsskadesikringsloven beskrevet således:

”Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation  er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten.”

Du tænker måske – det er meget fint, men hvad er forskellen på sagsbehandlingen mellem de to typer arbejdsskader?
- Hvorfor er det, at det går galt, hvis det anmeldes forkert?

Du kan faktisk allerede i det første skema, som du får tilsendt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring se forskellen:

Hvis der er sat kryds af i ”arbejdsulykke”, så får du et skema med denne type spørgsmål:

 

 

Har du derimod sat kryds af i ”erhvervssygdomme”, så får du et andet skema, med denne type spørgsmål:

 

 

Der er forskel på spørgsmålene og grunden til, der er forskel er, at der selvfølgelig er forskellige kriterier, som der tillægges vægt, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal vurdere om sagen skal anerkendes eller ej.

Lidt forvirret?

Lad os tage et eksempel:

 

EKSEMPEL - diskusprolaps

 

En diskusprolaps kan både være en arbejdsulykke og en erhvervssygdom.

"A" har fået en diskusprolaps, mens han var på arbejde.

Skal diskusprolapsen anmeldes som en arbejdsulykke eller erhvervssygdom?

Ja, det kommer selvfølgelig an på hvad er årsagen til diskusprolapsen og hvordan er den opstået.

 

Sætter man kryds i ”arbejdsulykke” og vil have diskusprolapsen anerkendt som en arbejdsulykke, så stiller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring krav om, at man har været udsat for en meget kraftig påvirkning ved en specifik hændelse, herudover sættes der krav om at man meget hurtigt herefter er ved lægen, hvor diskusprolapsen konstateres. Der bliver derfor stillet spørgsmål om, hvad skete der lige præcis denne dag.

 

Har du derimod sat kryds i ”erhvervssygdom”, så stiller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring krav om, at man i mange år skal have været udsat for meget tungt arbejde med løft og vrid. Det betyder også at ved erhvervssygdomme, så interesserer de sig meget for hvilke arbejdsopgaver, man har haft, hvor mange timer om dagen, i hvor mange år etc.

Bliver man nu stillet de forkerte spørgsmål, så kommer man med "de ikke-relevante oplysninger" og ja, så ender det galt, og din skade bliver ikke anerkendt!

Det kan være MEGET svært at finde ud af, om det er det ene eller andet.

Fik "A" i denne situation faktisk en diskusprolaps, da han løftede en kasse på 20 kg op fra gulvet, og kan han faktisk tydeligt beskrive hvad der skete, så tror man let, at dette er en arbejdsulykke, hvor realiteten er, at det er de sidste 20 års tunge løfte arbejde, som er årsagen til skaden. Det var altså helt tilfældigt, at det skete da kassen skulle samles op - det var så at sige dråben, som fik glasset til at løbe over.

(Skulle din sag blive afvist fordi, at den er anmeldt forkert, så kan du godt redde sagen, men sagsbehandlingen bliver forlænget og du får mere bøvl).

SKADEGUIDEN er din mulighed for at få hjælp - hele vejen igennem din sag

 

SKADEGUIDEN tilbyder online hjælp til skadelidte. Når Skadeguiden lanceres kan du bruge den gratis version eller få adgang til endnu og købe et abonnement. Abonnementet bliver billigt, da det er vigtigt for os, at alle skal have mulighed for at hjælp.

 

Følg med i Skadeguiden og få tilsendt løbende nyhedsbreve med eksempler på indhold på platformen. Lige nu får du også e-bogen "10 fejl du ikke gider begå i ulykkesforsikringssager".

 

Ja, tak send mig e-bog og nyhedsbreve